Faktura skabelon

Faktura skabelon til Excel - med eller uden fakturanummer

På denne side finder du 2 skabeloner. En simpel faktura med manuel styring af fakturanummer samt en version med fortløbende fakturanummer-tæller.

Fælles for begge fakturaskabeloner

Der er gjort plads til dit logo både foroven og forneden, stamdata og diverse info forneden på fakturaen.
Arket er låst, men kan åbnes uden brug af kode hvis du har behov for at rette.

Fakturaen er opdelt så man kan lave en faktura på op til 2 sider, der kan udskrives på almindeligt A4 papir.
Vælger man 1 side, vil sammentælling, moms, fragt osv. foregå på side 1.
Vælger man 2 sider, vil der blive vist en subtotal på side 1, og sammentælling, moms og fragt, på side 2.

Ud over en masse linjer til indtastning af varer, priser og antal, kan man vælge flere forskellige faktureringsformer.

 

I skabelonerne kan du vælge mellem 3 faktureringsformer:

  1. Vareangivelse inkl. moms
    • Dette vælges hvis priserne på dine varer angives inkl. moms
       
  2. Vareangivelse ekskl. moms
    • Dette vælges hvis priserne på dine varer angives ekskl. moms
       
  3. Uden moms
    • For at oprette en faktura uden momsangivelse

Ydermere kan du vælge mellem 2 former for håndtering af fragt.

  1. Fragten angivet på fakturaen er inkl. moms
  2. Fragten angivet på fakturaen er ekskl. moms

Fakturaskabelonerne er ikke vildt avancerede, men kan benyttes af de fleste uden problemer.

Gode råd
Når du har lavet de rettelser i skabelonen som du ønsker (logo, navn, kontonummer etc.) vil det være en god ide at skrivebeskytte filen, så du ikke overskriver din 'Master' når du fakturerer.
Dette kan i Windows gøres ved at højreklikke på filen og vælge 'Egenskaber'
På fanen 'Generelt' skal du sætte en markering i feltet 'Skrivebeskyttet' og derefter klikke på 'OK'
Nu er filen skrivebeskyttet og kan ikke overskrives ved en fejl.

Hvis du deler skabelonen online, skal du først læse vores betingelser for deling.


Simpel Faktura skabelon

Download

Fakturaskabelonen er meget simpelt opbygget uden makroer.
Da skabelonen ikke indeholder noget tælleværk til fakturanummer, anbefales det at gemme fakturaerne med netop fakturanummer som filnavn, for at bedre kunne håndtere dette vigtige punkt.


 

Faktura skabelon med fakturanummer-tælleværk

Download her

enlightenedArket indeholder makroer, og vil kun fungere, hvis makroer er slået til i din Excel
Se her hvordan du aktiverer makroer.

Faktura skabelon med fakturanummer-tælleværk er 100% identisk med Simpel Faktura skabelon, dog med den lille detalje at den indeholder et tælleværk til at holde styr på dine fakturanumre samt en 'Gem som PDF' og 'Gem som Excel' funktion.

Arket indeholder en knap 'Ny Faktura' som genererer fakturanummeret automatisk, ud fra nedenstående systematik.

LÆS DETTE: Hent og gem filen på det sted hvor du vil opbevare dine fakturaer.
Det er også vigtigt at filnavnet bibeholdes som 'Faktura Master.xls' (kan rettes i koden)

Første faktura:
Første gang du klikker på knappen, vil systemet spørge dig om startnummeret.
Lav fakturaen og gem en kopi eller gem den som PDF ved at klikke på knappen 'Gem som PDF' eller 'Gem som Excel'

Ny faktura:
Når du skal lave en faktura, åbner du 'Faktura Master.xls' og trykker på knappen 'Ny Faktura'
Fakturaen vil nu automatisk få det næste nummer i serien.

Eksisterende faktura:
Står der allerede et fakturanummer i fakturanummerfeltet, vil knappen ikke generere et nyt nummer (for at undgå at du overskriver en eksisterende faktura med samme nummer)

Teknisk beskrivelse af systemet:
Systemet virker ved at der gemmes en lille .tmp fil, som indeholder det fakturanummer som systemet er nået til.
Slettes denne fil, vil tælleværket starte forfra igen og du bliver spurgt om startnummeret igen.
Flytter du fakturaarkivet, er det vigtigt at du flytter denne fil med, ellers vil tælleværket starte forfra igen.

 

Maintenance