Tekst og bogstaver

Formler til konvertering og manipulering af tekst

Har du ikke prøvet det, så ved du sikkert ikke at du har behovet, men tro mig, dette vil du kunne bruge i rigtig mange situationer.
At manipulere med tekst er ikke så slemt som det lyder. Det er blot at rykke lidt på, bytte om på, eller udskifte bogstaver i en tekst, for at gøre livet og hverdagen lidt nemmere.

 

Forklaring af formler

 

Denne formel finder de fx 5 første tegn i teksten

Dette er en meget simpel form for tekstmanipulation, som kan kombineres i en uendelighed.
Du kan ændre formlen fra 5 til noget andet, helt uden problemer.

=VENSTRE(A1;5)

Du kan også finde de fx 5 første tegn fra højre

=HØJRE(A1;5)

 

Konverterer teksten til små bogstaver eller minuskler om du vil

God funktion hvis du skal sammenligne to tekster, hvor der kan være forskel på den måde de er skrevet på.

=SMÅ.BOGSTAVER(A1)

 

Konverterer teksten til STORE bogstaver - versaler eller majuskler

=STORE.BOGSTAVER(A1)

 

Skriver din tekst med stort forbogstav

=STORT.FORBOGSTAV(A1)

 

Erstat en tekst eller et tegn med noget andet

Hvis du eksempelvis har en liste med navne, som alle er opsat med bindestreg i stedet for mellemrum mellem for og efternavn, kan du naturligvis erstatte dem med Excel's Søg og Erstat funktion. Du KAN også vælge at gøre det med en formel.

Denne formel udskifter den første bindestreg i teksten (-) med et mellemrum.

=UDSKIFT(A1;"-";" ";1)

 

Fjern dobbelte mellemrum, eller ekstra mellemrum efter teksten

Denne formel fjerner de ekstra mellemrum i fx "Dette er en test    " og "   Dette   er   en   test   " , så teksten står skarpt.

=FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE(A1)

 

Konverterer bogstaver til computerens tegnsæt

=KODE(STORE.BOGSTAVER(A1))-64

 

Konverterer computerens tegnsæt til bogstaver

=TEGN(64+A1)

 

 

Maintenance